Klimakampen.org er et rimeligt sejt setup etableret på kort tid af fire studerende på Journalisthøjskolens grunduddannelse. Sitet dækker topmødet i København med en online-friskhed, som man ikke finder så mange andre steder.

Den nye britiske film, The Age Of Stupid, der netop har haft officiel premiere i London er tilsyneladende et intelligent udført kunstnerisk frontalangreb på bølgen af klimaskepsis. At dømme efter anmeldelserne er filmen en slags “Inconvenient Truth” på stereoider. Lige nu, midt i presse-og PR efterdønningerne fra premieren, er det lidt vanskeligt at skære igennem den megen spin, men reaktionerne fra folk, der har set filmen tyder på, at den danske premiere er værd at vente på.

Klasseskuespilleren Pete Postletwaithe (billedet) spiller hovedrollen som “arkivaren” – en overlever i en stærkt reduceret menneskehed i år 2055. Ifølge The Guardian virker den lidenskabeligt argumenterende film så stærkt på nogle publikummer, at adskillige diplomater på klimatopmødet fornylig i Polen kom grædende ud af biografmørket efter en særlig fremvisning. Det skal vi nok få et gedigent klimaslagsmål ud af, når den kommer til DK.

Filmens centrale plot er, at menneskeheden helt ufatteligt vandrer lige ud i katastrofen (+3 graders global opvarmning) vel vidende, at det vil ødelægge livet på planeten, som vi kender det. Hovedpersonen “arkivaren” reminiscerer og fabulerer over denne monumentale kollektive dumhed.

En af projektets centrale rådgivere er forfatteren og journalisten Mark Lynas, der forrige år udgav bogen “Six Degrees: Our Future on a Hotter Planet”. Lynas gennemtrawler sin bog al tilgængelig publiceret forskning om emnet: Hvad bliver de globale konskvenser af stigende temperaturer fra 1-6 grader? Det er hårrejsende bekymrende læsning, og hvis Lynas’s bog er et pejlemærke for, hvad “The Age Of Stupid” fortæller publikum, så er der ikke noget at sige til, at filmen virker stærkt på mange.

Instruktøren Fanny Armstrong har ambitioner om, at “The Age Of Stupid” skal ses af 250 millioner mennesker inden klimatopmødet i København. Den er endnu ikke kommet til Danmark. Tjek filmens website for flere detaljer/anmeldelser/klip osv.

The Guardians omtale:

Informativ artikel: John Vidal “The people’s premiere – Made by ‘amateurs’ with cash from ‘crowd-funding’, the new film by Franny Armstrong aims to create 250 million climate change activists.”

Kritisk anmeldelse: David Cox “The rage of stupid – The passion displayed by The Age of Stupid is no substitute for the intelligence that effective propaganda require.”

Den netop overståede videnskabelige klimakongres i København, ”Climate Change: Global Risks, Challenges & Decisions”, mundede ud i en række hovedkonklusioner, som nu er blevet overrakt til statsministeren. Generelt er der tale om dundertale fra videnskaben i form af et dystert øjebliksbillede fra klimavidenskabens frontlinier. Et budskab som ikke levner politikere og beslutningstagere plads til at være i tvivl om vigtigheden af hurtige og dybe nedskæringer i antropogen (menneskeskabt) CO2-udledning.

Guardians reporter David Adam skriver fra København:

In the conference centre that will also host the December UN negotiations, experts at this week’s meeting presented a string of new studies that suggested global warming could strike harder and sooner than expected.

They said carbon emissions have risen more in recent years than anyone thought possible, and the world’s natural carbon stores could be losing the ability to soak up human pollution.

The conference also heard that:

• A 4C rise could turn swaths of southern Europe to desert.

• Sea levels will rise twice as fast as official estimates predict.

• Modest warming could unleash a carbon “time bomb” from Arctic soils.

• A failure to cut emissions could render half of the world uninhabitable.

• Rising temperatures could kill off 85% of the Amazon rainforest.

Several experts at the conference warned that temperatures are likely to soar beyond the 2C target set by European politicians, though they are reluctant to say so publicly. “The 2C target is gone and 3C is difficult. I think we’re heading for 4C at least,” one said. Oxford University yesterday announced that it would hold a conference in September to discuss the implications of a rise of 4C or more.

David Adams artikel her.

Peer reviewed konferencerapport på vej

Hovedkonklusionerne fra konferencen kommer til at indgå i en peer reviewed konferencerapport, som offentliggøres i juni. Tanken er at skabe et vægtigt budskab fra de 2500 deltagende forskere, som kan være et væsentligt bidrag til beslutningsgrundlaget forud for klimatopmødet til december.

Her er punkterne som Klimasekretariatet på KU har udsendt:

Budskab 1: Udvikling af klimaet

Med de fortsatte høje rater af observerede udslip af drivhusgasser viser de seneste forskningsresultater, at IPCC’s worst-case fremskrivning (eller måske værre) er ved at blive en realitet. På mange centrale parametre har klimasystemet allerede bevæget sig forbi det billede af naturlige variationer, inden for hvilket vores samfund og økonomi har fungeret. Disse parametre inkluderer global middeltemperatur, havvandstandsstigning, ocean- og iskappedynamik, surhedsgraden i oceanerne og ekstreme klimabegivenheder. Der er en betydelig risiko for, at mange af disse tendenser vil øges. Det vil skabe en større risiko for pludselige og uigenkaldelige klimaændringer.

Budskab 2: Social splittelse

Det videnskabelige samfund har fremskaffet meget mere viden til støtte for diskussionerne om “farlige klimaændringer”. Nye observationer viser, at samfund er meget sårbare over for selv moderate klimaændringer. Fattige nationer og samfund er særligt udsatte. Temperaturstigninger på mere end 2oC vil blive meget svære at klare for nuværende samfund. Og det vil øge mængden af forstyrrelser af klimaet resten af dette århundrede.

Budskab 3: Langsigtet strategi

Det er nødvendigt hurtigt, vedvarende og effektivt at nedbringe verdens klimaskadelige aktiviteter. Det skal ske på baggrund af koordinerede globale og regionale tiltag, der er nødvendige for at undgå ”farlige klimaændringer”, uanset hvordan de defineres. Lavere emissionsmål for 2020 øger risikoen for, at verden passerer tærskler og gør opgaven med at nå målene for 2050 vanskeligere. Hvis imødegåelsen af klimaændringer forsinkes, vil det øge de langsigtede sociale og økonomiske omkostninger væsentligt.

Budskab 4: Retfærdighedsdimensioner

Klimaændringer rammer forskelligt mellem folk i forskellige lande og regioner, i denne generation og fremtidige generationer, og på menneskelige samfund og naturen. Et effektivt, velfunderet sikkerhedsnet for tilpasning til klimaforandringer er nødvendigt for de mennesker, der dårligst kan imødegå følgerne af klimaændringer. Og en generel, men differentieret strategi for at afbøde og reducere klimaforandringerne, er nødvendig for at beskytte de fattige og mest sårbare.

Budskab 5: Det er ingen undskyldning for ikke at handle

Der er ingen undskyldning for ikke at handle. Vi har allerede mange værktøjer og tilgange – økonomiske, teknologiske, adfærdsmæssige og ledelsesmæssige – til effektivt at imødegå udfordringerne fra klimaændringer. Men de må indføres energisk og omfattende for at opnå den samfundsmæssige omstilling, der skal til for at gøre vores økonomier uafhængige af fossile brændsler. En lang række fordele vil være resultatet af en samordnet indsats for at ændre vores energiøkonomi nu. Det gælder bl.a. vækst i bæredygtige jobs, reduktion i omkostninger til sundhed og udgifterne til klimaændringer og genoprettelse og fornyelse af økosystemer.

Budskab 6: Mød udfordringerne

For at opnå den nødvendige samfundsmæssige omstilling for at imødegå klimaforandringerne, må vi overvinde en række væsentlige barrierer og forfølge vigtige muligheder. Det inkluderer at reducere træghed i sociale og økonomiske systemer: bygge på det voksende folkelige krav om politisk handling i forhold til klimaforandringer; fjerne direkte og indirekte støtteordninger; reducere indflydelsen fra interesser, der øger udsendelsen af drivhusgasser og reducerer modstandsdygtighed; muliggøre skift fra ineffektiv regeringsførelse og svage samfundsstrukturer til nytænkende lederskab i det private, offentlige og det civile samfund; og engagere samfundet i omstillingen til værdier og levevis, der støtter bæredygtighed.

Bjørn Lomborg repræsenterede igår ene mand Jyllands-Postens dækning af Københavns Universitets stort anlagte klimakonference. Det gjorde han i form af en kronik, hvori han rettede en alvorlig kritik af selve konferencens grundide.

Lomborg mener, det er “dybt ulykkeligt”, at arrangørerne har valgt at sætte klimaet på den politiske dagsorden på baggrund af en lang række dugfriske afrapporteringer fra klimaforskningens frontlinier. Problemet, ifølge Lomborg, er, at konferencen på den måde søger at påvirke beslutningstagere med forskningsresultater, som ikke er sanktioneret af FNs klimapanel.

Det er et bemærkelsesværdigt argument fra en mand, der har bygget hele sin karriere op på retten til at inddrage hvad som helst i klimadebatten, inklusive marginaliseret forskning, lægmandsiagttagelser og presserapporter, blot det har kunne bruges til at underbygge Lomborgs eget politiske projekt.

Kronikken afslører i virkeligheden en spag (og måske i stigende grad marginaliseret?) Bjørn Lomborg, der i sin tid frejdigt skrev i sin bog “Verdens sande tilstand”, at vanddamp var et større problem som drivhusgas end CO2, men som nu om dage bygger sit politiske projekt op om nøje udvalgte konklusioner i rapporterne fra FNs klimapanel.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan Bjørn Lomborg i medierne har succes med at fremhæve klimapanelets worst case scenarie for havniveaustigninger som en “afkølende” diskussionsdæmper. I gårsdagens kronik gentog han kunststykket i en noget nær lovprisning af klimapanelet:

Meget af det, vi ved om klimaforandringerne, kommer fra FNs klimapanel, IPCC. Midt i en heftig, til tider dogmatisk, debat er panelets regelmæssige rapporter den gyldne standard for klima-videnskaben. Hver rapport udsendes først efter års udkast, sammenskrivninger, vurderinger, videnskabelige bedømmelser og konsensusopbygning blandt videnskabsfolk fra over 130 nationer.

Denne proces er håndfast og omhyggeligt konstrueret til at vædre kritik. IPCC’s konsensus-konklusioner er utroligt vanskelige at ignorere og har gjort mere end noget andet for at sprede det vigtige budskab om, at klimaforandringen er virkelig, og at den er menneskeskabt.

Alligevel vil talere på kongressen som fx Stefan Rahmstorff fortælle topmødet, at IPCC’s arbejde er forkert og forældet. Han mener, at stigningen i havenes middelvandstand, som er forårsaget af klodens opvarmning, kunne ligge i størrelsesordenen 1,4 meter i dette århundrede – langt værre end flertalssynspunktet. Midtpunktet for dette konsensussynspunkt betyder en 38,5 cm stigning i havvandstanden.

Med effektiv gentagelsesteknik lykkes det atter Lomborg at negligere de forventede stigninger i havniveau og betegne det som et ikke-eksisterende eller hvert fald overkommeligt problem.

Spørgsmålet er, hvor mange der længere lytter. Det er velkendt blandt forskere og velorienterede politikere, at klimapanelets worst-case forudsigelser om vandstandsstigninger kun baserer sig på termisk udvidelse af vandet i verdenshavene og slet ikke indeholder data fra afsmeltning af klodens polaregne.

Det er derfor lige så velkendt, at de sølle 38,5 centimeter vandstandsstigning som Lomborg skriver om, ikke giver et retvisende billede af alvoren i den situation, vi står overfor.

Er det et demokratisk problem, at Københavns Universitet inviterer førende forskere til at fremlægge deres bedste bud på problemet baseret på den seneste forskning? Selvfølgelig er det ikke det. Når nu klimapanelet ikke kan nå at tilvejebringe en ny rapport inden klimatopmødet til december, så er der tværtimod behov for, at så mange som muligt får opdateret deres viden om omfanget af klimaudfordringen.

Lad mig tilføje (nu hvor jeg endnu en gang har kritiseret Lomborg): Nej, jeg har ikke noget imod en kritisk tilgang til klimastoffet. Jeg opponerer kun imod Bjørn Lomborgs uredelige brug af halve sandheder.

Related posts:

1. Lomborg som performance-kunstner
2. Obama til Lomborg og Jyllands-Posten: Nu er det nok

Bare en kort besked: DMI skriver torsdag:

Mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger hurtigere end forventet, viser nye undersøgelser. Det kan udløse et væld af feedbackmekanismer i naturen som langt flere skovbrande og optøning af permafrost i Arktis. Milliarder tons kulstof kan på den måde frigives til atmosfæren og føre til markant højere temperaturer på Jorden end, forskningen hidtil har forudsagt.

Læs hele historien på DMI’s website.

Related posts:

1. Flyindustrien forurener endnu mere end forventet
2. Grønne Irland bliver brunt
3. Derfor MÅ det ikke blive varmere

Hjemme hos os venter vi på at få tilsendt en automatisk elaflæser fra Modstrøm, hvor vi nu har tegnet abonnement for at blive CO2-neutrale på vores elforbrug. Modstrøm skriver, at de ved at overvåge deres kunders elforbrug i “real time” med en særlig elaflæser, kan købe mere præcist ind på elmarkedet.

Det er fint nok, men jeg kunne godt tænke mig, at man også som forbruger kunne få nogle bedre redskaber til at overvåge sit strømforbrug – og nej, mit temperament er ikke til at notere elmåler-tal op i et lille hæfte hver aften. Det skulle være noget smartere.

Billedet her er fra Googles blog, hvor de for et par dage siden omtalte Googles arbejde med at udvikle smarte redskaber til elforbrugere. Det hele handler om information.

Undersøgelser har påvist, at forbrugere der ved (og kan følge med i) hvor meget strøm deres elapparater sluger, konsekvent forbruger 10-15 procent mindre.

På bloggen løfter Google sløret for et stykke software, Google PowerMeter, som firmaets ansatte i øjeblikket er i færd med at teste, og som de håber kan spredes blandt så mange forbrugere som muligt.

Ideen er, at man logger ind på sin Google-konto og tjekker mail (eller bruger en af de dusinvis af andre tjenester, som Google gerne vil gøre os afhængige af) og så samtidig går en tur forbi sin PowerMeter-side og tjekker sit elforbrug som vist på billedet. Tjek beskrivelsen her.

Google er afhængig af et “smart” elnet, der kan monitoreres effektivt med digital teknologi for at kunne levere sådan en service. For USAs vedkommende står sådan en udskiftning af elnettet højt på Obamas ønskeseddel.

New York Times omtaler også Googles planer, og reporteren har talt med en Google-ansat, som har afprøvet PowerMeter i sit hjem:

Mr. Terrell, who also has PowerMeter installed in his San Francisco apartment, said the tool could be an eye-opener: turning on his kitchen halogen lights, for instance, raised his baseline energy use by a startling 100 percent, he said. “It changes the way you think about electricity,” he said.

Som sagt: Sådan noget vil vi gerne have herhjemme – omend jeg frygter for realiteterne, den dag jeg sort på hvidt bliver konfronteret med, hvad vores Panasonic plasma tv forbruger i minuttet …

Washington Post skriver i dag, at FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, vil have præsident Barack Obama med til klimatopmødet i København til december. Læs Washington Post.

Foto: Fra Barack Obama’s photostream på Flickr.

Related posts:

1. Svend Auken: Opgiv at få en færdig klimaaftale i København
2. Obama til Lomborg og Jyllands-Posten: Nu er det nok
3. Tidligere USA ambassør: Der bliver ingen ratificerbar aftale i København

EU’s netop vedtagne klimamål forpligter medlemslandende til en samlet reduktion i CO2-udledninger på 20 procent under 1990-niveau.

Verdensnaturfonden har læst alt det med småt og har beregnet, at den reelle reduktion i EU-landenes udledning kan ende med at blive beskedne 4-5 procent. Resten køber EU sig til ved at finansiere klimaforbedringer i andre lande. Artikel med flere detaljer her.

Læs også dagbladet Information “EU svigtede – Obama og u-lande skaber håb for klimaproces”

Og Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, har fundet en stærkere stemme, end hun havde i Ny Alliance:

”Det er en sort dag for klimaet og for de mange mennesker rundt om på Jorden, der nu og i fremtiden skal leve med konsekvenserne af den totale mangel på politisk handling.”, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

WWF’s pressemeddelelse her.

Fra officiel side er der glæde over, at processen hen mod december 2009 blev holdt på sporet.

Related posts:

1. Linkservice: EU´s klimamål forklaret på BBC NEWS

Al Gore satte et nyt mål for kampen mod den globale opvarmning på klimatopmødet i Polen: Atmosfærens CO2-niveau skal ned fra de nuværende 383 ppm til 350 ppm. Det er et afgørende vigtigt skridt, og jeg kommer til at skrive en del om implikationerne og om forskellige løsningsmodeller – men ikke i dag. Læs i stedet mere hos Joe Romm eller Grist eller Guardian eller organisationen 350.org.

Related posts:

1. Al Gore i 60 Minutes, CBS
2. Fra Al Gore til Obama: Her er en klimaplan
3. Klima-aprilsnar i Berlingeren

Screendump fra filmen "Creeping Deserts"

FN’s nyhedstjeneste IRIN har netop lanceret otte film om kampen mod klimaforandringer på det afrikanske kontinent.

Filmene er korte, konkrete og seværdige.

De problemer, den globale opvarmning skaber, er muligvis abstrakte for mange af os på disse breddegrader, men som man kan se på filmene, udgør klimaforandringerne et presserende konkret problem andre steder på kloden.

Og med diabolsk ironi er det jo sådan, at mens vi i den rige del af verden drøfter, om vi har råd til at gøre noget ved de klimaforandringer, vi selv har ansvaret for, så rammer konsekvenserne de lande og befolkninger som endnu ikke har taget del i olie- kul og gasfesten.

De samme lande kan med usvigelig sikkerhed forvente også at stå i frontlinien, når de forventede endnu højere temperaturer breder sig og skaber endnu større problemer.

Lyder det som aktivist-retorik? Well, såvel sikkerhedspolitiske tænketanke som forsvarsministerier i mange lande har skarpt fokus på emnet, og det vælter frem med rapporter (Sverige, USA, UK), der beskæftiger sig med, hvad denne grundlæggende uretfærdighed kommer til at betyde for sammenhængskraften i det internationale samfund i de kommende år.

De otte film ligger her som en underside til IRIN’s tema: In-Depth: Gathering Storm – the humanitarian impact of climate change.

En Afrika-vinkel mere: Politken har startet en ny blog, “Når klimaet gør ondt”, skrevet af journalist ved Folkekirkens Nødhjælp, Malene Haakansson.