Det er fint nok, men jeg kunne godt tænke mig, at man også som forbruger kunne få nogle bedre redskaber til at overvåge sit strømforbrug – og nej, mit temperament er ikke til at notere elmåler-tal op i et lille hæfte hver aften. Det skulle være noget smartere.

Billedet her er fra Googles blog, hvor de for et par dage siden omtalte Googles arbejde med at udvikle smarte redskaber til elforbrugere. Det hele handler om information.

Undersøgelser har påvist, at forbrugere der ved (og kan følge med i) hvor meget strøm deres elapparater sluger, konsekvent forbruger 10-15 procent mindre.

På bloggen løfter Google sløret for et stykke software, Google PowerMeter, som firmaets ansatte i øjeblikket er i færd med at teste, og som de håber kan spredes blandt så mange forbrugere som muligt.

Ideen er, at man logger ind på sin Google-konto og tjekker mail (eller bruger en af de dusinvis af andre tjenester, som Google gerne vil gøre os afhængige af) og så samtidig går en tur forbi sin PowerMeter-side og tjekker sit elforbrug som vist på billedet. Tjek beskrivelsen her.

Google er afhængig af et “smart” elnet, der kan monitoreres effektivt med digital teknologi for at kunne levere sådan en service. For USAs vedkommende står sådan en udskiftning af elnettet højt på Obamas ønskeseddel.

New York Times omtaler også Googles planer, og reporteren har talt med en Google-ansat, som har afprøvet PowerMeter i sit hjem:

Mr. Terrell, who also has PowerMeter installed in his San Francisco apartment, said the tool could be an eye-opener: turning on his kitchen halogen lights, for instance, raised his baseline energy use by a startling 100 percent, he said. “It changes the way you think about electricity,” he said.

Som sagt: Sådan noget vil vi gerne have herhjemme – omend jeg frygter for realiteterne, den dag jeg sort på hvidt bliver konfronteret med, hvad vores Panasonic plasma tv forbruger i minuttet …

I Finland er et konsortium af energiselskaber i gang med at bygge verdens største atomreaktor på Østersø-øen Olkiluoto. Reaktoren Olkiluoto-3 får en effekt på 1600 megawatt (til sammenligning kan Asnæsværket, Danmarks største elværk, levere 1057 megawatt).

Olkiluoto-3 skal alene sikre, at Finland når sine Kyoto-mål. Reaktoren vil med et slag skære lige så meget af Finlands årlige CO2-udledninger som landets samlede transportsektor udleder om året.

Men byggeriet går ikke efter planen. Forskellige konstruktionsvanskeligheder og byggefejl har forsinket bygningen af Olkiluoto-3 reaktoren med to år, og nu viser det sig, at anlægsbudgettet bliver overskredet med 25 procent fra planlagte 22,8 milliarder kroner til forventede 34,2 milliarder kroner.

Det er præcis atomkraftens problem, at den er så fantastisk kostbar (altså udover sikkerhed ved transport, sikkerheden ved opbevaring af radioaktivt affald og sikkerheden i driften ..).

I USA regner man med, at det er 30 til 50 procent dyrere at bygge et atomkraftværk end et nyt kulfyret kraftværk. Da det i mange lande er op til den private sektor at investere i el-produktion er lønsomheden en væsentlig faktor at tage med, hvis man regner med, at atomkraft skal spille en rolle i indsatsen mod den globale opvarmning.

International Herald Tribune bragte forleden en læseværdig reportage fra den plagede byggeplads i Finland:

The first big jolt came in October 2005, during the installation of the reactor’s base slab. It was supposed to take five days to pour 12,000 cubic meters, or 424,000 cubic feet, of concrete.

“An hour after it started, our supervisors saw that something was wrong,” Landtman said. “It was first too lumpy, then it was fine. It wasn’t consistent.” Autumn rain had soaked the crushed stone aggregate used to make the concrete. The pour had been intended for sunny May, Kallio said. Instead, the sacks sat unprotected while Areva worked to complete detailed base designs and get them approved.

The delay meant that the water content in the mixed concrete exceeded levels allowed by Finnish nuclear regulators. Areva then had to test concrete already poured to make sure it met requirements. No more was poured in the nuclear section of the plant until April 2006 …

REUTER har tallene på budgetoverskridelsen. Joe Romm på Climate Progress har skrevet en del om, hvorvidt atomkraft nogensinde bliver en del af løsningen på CO2-problemet, her og her.