2010 på vej mod varmerekord

World Meteorological Organisation meddelte i går, at 2010 lige nu ser ud til at blive måske det varmeste år for jordsystemet i den tid vi har direkte lufttemperaturmålinger, nemlig siden 1850.

1998 og 2005 står som de hidtil varmeste to år, og om 2010 slår rekorden kan vi ikke vide før et par måneder ind i det nye år. Foreløbig kan vi kun sige, at månederne januar-oktober har været de varmeste nogensinde.

Perioden 2001-2010 har været det varmeste ti-år nogensinde, skriver WMO også i deres pressemeddelelse.

God kommentar i Independent: Glem to grader

Reporteren Mike McCarthy har en god kommentar i Independent, skrevet fra klimaforhandlingerne i varme Mexico med tanke på den hårde vinter, der fryser Nordeuropa ned lige nu.
“Weather is what happens this week, climate is what happens this century”.