Lomborg som performance-kunstner

1. marts 2010 udkom Howard Friels bog The Lomborg Deception, der er ét langt fact-tjek af Lomborgs globale succes fra 2007, bogen Køl af. Howard Friels dom over Lomborgs omgang med facts og dokumentation er hård: Lomborg is “a performance artist disguised as an academic.”

Jeg har endnu ikke læst Friels angreb på Lomborgs bog, men kun Lomborgs egen 27 sider lange gendrivelse (pdf-link) samt Newsweeks fyldige omtale af Howard Friels nye bog.

Newsweek-journalisten Sharon Begley er sig meget bevidst om, at det er et minefyldt farvand at bevæge sig ud i, så hun fact-tjekker både Howard Friel og Lomborg i sin artikel, og hun kritiserer blandt andet Friel for kamme over med sine fact-tjek og bruge for meget plads på voldsom kritik af mere eller mindre ligegyldige detaljer.

Men hun fremhæver og støtter en af Friels konklusioner, nemlig at Lomborg får mange af sine kontroversielle påstande til at fremstå som veldokumenterede ved at henvise til seriøse kilder i sit noteapparat – kilder som i flere tilfælde, viser det sig, slet ikke understøtter Lomborgs argumentation. Det slipper i det store hele igennem upåtalt, fordi ingen (bortset fra Howard Friel og enkelte ihærdige bloggere) gider ulejlige sig med at læse det kildemateriale, noterne refererer til.

Resultatet er at Lomborg nyder en position i medierne, hvor han får det bedste af alle verdener – enorm fylde på grund af sine kontroversielle synspunkter og fred fra kritiske spørgsmål fra journalister, fordi det han siger virker velunderbygget og svært at modsige.

Nu er det så endnu en gang påvist, at en del af Lomborgs skyts udgøres af halve sandheder (læs om en af hans mest benyttede af slagsen).

Lomborgs gendrivelse halter

Det er nok de færreste, der gennemstår den drøje læsning af Lomborgs gendrivelser af den nye facttjekker-bog. Jeg synes ikke, han kommer godt ud af det. Meget behændigt indleder han med at skrive, at en total gendrivelse af alle Howard Friels påstande ville fylde lige så meget som bogen Køl af selv, og at han derfor vil koncentrere sig om de vigtigste emner. Han kridter med andre ord selv banen op for, hvad debatten om hans egen figur skal handle om.

Inden for de rammer gendriver Lomborg Friels kritik på flere områder. For eksempel hvad angår diskussionen om fremskrivningerne af afrikansk landbrugsproduktion i en fremtid med øget global opvarmning. Det er et område, hvor man med rette kan kritisere klimapanelets konklusioner, og hvor man hurtigt kommer til kort, hvis man ikke anerkender berettigelsen af skepsis overfor de officielle tal og påstande fra IPCC, FAO og andre.

Men samtidig slipper Lomborg med sin selektive gendrivelse for at forholde sig til elementer i Howard Friels bog som virkelig må svide. For eksempel afsløringen af stuntnummeret med de glade isbjørne. Lomborg har et skarpt øje for, hvad der kan skabe overskrifter, og hvad der varmer hjerterne hos alle dem, der kalder tidens miljø-fokus for bekymringsindustrien.

Derfor vakte det kommentator- og anmelderjubel, da Lomborg i Køl af forsøgte at slå fast, den globale opvarmnings ikon nummer 1, den lidende isbjørn i det smeltende arktis, faktisk aldrig har haft det bedre, end nu hvor temperaturerne i dens habitat bliver lidt mere menneskelige. En besnærende påstand – der ikke holder. Her er, hvad Sharon Begley skriver i Newsweek:

Lomborg opens Cool It with a long discussion on polar bears, arguing that no more than two (of 20) groups are declining in population, that their numbers are not falling overall, and, in places where they are, that it is not a result of global (or Arctic) warming. In fact, polar-bear populations in warming regions are rising, he argues, suggesting that a warmer world will be beneficial to the bears. As Friel shows, Lomborg sourced that to a blog post and to a study that never mentioned polar bears. But he ignored the clear message of the most authoritative assessment of the bears’ population trends, namely, research by the International Union for Conservation of Nature. It found that bear populations are indeed declining where the Arctic is warming. In fact, concluded the IUCN, polar-bear populations “have declined significantly” where spring temperatures have risen dramatically. It also offered an explanation for Lomborg’s claim that numbers are falling most where temps are getting colder: that area happens to be where there is unregulated hunting.

For his claim that the polar-bear population “has soared,” Lomborg cited a 1999 study (scroll down to the paper by Ian Stirling). But that study described declining birthrates and other threats to the bears, blaming warmer spring temperatures that cause the sea ice to break up. Overall, since the mid-1980s polar-bear numbers have fallen, which experts attribute to global warming. The source is thus not exactly the solid endorsement of Lomborg’s claim about thriving polar bears that one might assume.

Lomborg responded to several specific charges of Friel’s that I sent him. On polar bears, he doesn’t dispute using the sources Friel finds dodgy. He acknowledges that the IUCN report “says that the reduction in ice affects polar-bear reproduction,” but says “it does not specify how.” That seems a bit disingenuous, however, since it is clear that loss of sea ice hurts bear reproduction. Lomborg also told me that he “did not ignore the drowning of polar bears,” but says the drownings were the result of a storm. Bears, however, have a better chance of surviving storms if they can take refuge on a large expanse of sea ice rather than face open water. As the final arbiter, let’s go to Ian Stirling, one of the world’s foremost experts on polar bears. Lomborg, Stirling says, used “inaccurate and utterly inadequate arguments” to “erroneously suggest climate warming will have little negative effect on” the bears.

Den nye kritik af Lomborg i danske medier

Der har ikke været meget omtale i DK af Lomborgs tur i fact-tjekker maskinen. Jeg synes, det er væsentligt at fremhæve dækningen, så jeg tillader mig at bringe et par tekster fra papirudgaver:

Politiken bragte en note under overskriften Den vil jeg ikke læse:

Selv om klimadebatten er et af tidens vigtigste emner, får jeg næppe læst Lomborg Deception. Her gennemgår forfatteren Howard Friel minutiøst og kritisk Bjørn Lomborgs bog ‘Cool It’ fra 2007 for at vise, at den danske klimadebattørs konklusioner om den globale opvarmning bygger på fejl. Bogen, som udkommer på Yale University Press i næste måned, får en pæn anmeldelse i seneste nummer af Newsweek.
Anmelderen mener ikke, at den skal læses i et hug, men hun anbefaler læsere af ‘ Cool It’ at have modværket ved hånden. For mig bliver det lidt for meget mudderkastning. Lomborg har allerede skrevet et forsvar på 25 sider, hvor han tilbageviser Friels påstande. martin.aagaard@pol.dk

.
Så er den ged barberet.

Jyllands-Posten bragte som det eneste dagblad en grundig omtale under overskriften Lomborg hudflettes i ny bog:

En amerikansk forfatter har kigget Bjørn Lomborg efter i kortene. Hans konklusion er, at den indflydelsesrige klimaskeptikers teorier bygger på varm luft. Af Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens korrespondent. WASHINGTON.
Bjørn Lomborg er af avisen The Guardian blevet udråbt som en af 50 personer, der kan redde planeten, og i Foreign Policy har han indtaget 14. pladsen på top 100-listen over offentlige intellektuelle.
Nu udråbes han til en svindler i et tredje magtfuldt medie, det amerikanske Newsweek.
Nyhedsmagasinet bringer en lang anmeldelse af en ny bog “The Lomborg Deception” (Lomborg-skuffelsen), hvori forfatteren Howard Friel har tjekket oplysningerne i den danske klimadebattørs bog “Cool it” fra 2007. Konklusionen lyder, at Lomborgs argumentation er et korthus, der vil falde for selv den mindst klimaskabte brise.
»Som et eksperiment undersøgte jeg en af Lomborgs fodnoter og fandt ud af, at den ikke støttede det, som han hævdede. Så fortsatte jeg og fandt det samme mønster,« siger Howard Friel til Newsweek og kalder Lomborg for en performancekunstner forklædt som en akademiker.
Ved at anfægte, at der er videnskabeligt belæg for at hævde, at konsekvenserne af den globale opvarmning bliver så katastrofale som frygtet, vandt Lomborg stor ind-flydelse blandt modstanderne af at reducere udledningen af CO2.
Newsweeks anmelder, videnskabsredaktør Sharon Begley, anklager Friels bog for ikke at være læservenlig og for detaljeret, men konkluderer, at kritikken er overbevisende.
Lomborg imødegår kritikken i et 25 sider langt svar til Friels forlag, Yale University Press, der udgiver bogen i næste måned.
Anmeldelsen i Newsweek opfordrer klimastuderende til at have Lomborgs “Cool it” og “The Lomborg Deception” liggende side om side for selv at afgøre, om danskerens teorier bygger på kendsgerninger eller varm luft. jorgen.ullerup@jp.dk

Konklusion (min): Kun de færreste gider sætte sig ind i substansen, når det gælder klimastoffet. Det afspejles også i medierne. Taberne i det spil er alle de, der tror, at videnskaben dybest set ikke ved, om den globale opvarmning kommer til at skabe problemer, og at det hele bare er gang trættende mudderkastning. Det er en dyr fejltagelse.