Hårdt prøvet ny blogger på Videnskab.dk

Øjvind Lidegaard har startet en klimablog på Videnskab.dk – godt initiativ. Som forventet flokkes en kreds af danske “internet-klimaskeptikere” om den nye blog med deres synspunkter. Her er nogle af traverne, som hives frem:

Der flere myter på spil i kommentarerne til Lidegaards indlæg, men tjek selv kommentarerne – for eksempel i indlægget “Stiger temperaturen?

En af debattørerne, Niels A. Nielsen (NAN), føler sig især meget overbevist om, at CO2 ikke kan tillægges nogen dominerende rolle i den globale opvarmning, da man i iskerneboringer kan konstatere pludselige klimaskift i fortiden, som ikke modsvares af pludselige skift i atmosfærisk CO2-indhold. Det er der jo en række gode forklaringer på, som NAN ikke har fundet det nødvendigt at sætte sig ind i, inden han i meget selvsikre vendinger fremturer mod Lidegaard.

(Den bedste indsigt i hvorfor fortidens pludselige klimaskift ikke kan bruges til at drage CO2’s egenskaber som drivhusgas i tvivl, men tværtimod er dybt foruroligende, fås ved læsning af bogen “Fixing Climate”, som udkom i år. Bogen er skrevet af en af klimaforskningens grand old men, Wallace S. Broecker. Broecker har en fæl drage hængende i loftet på sit kontor, som han kalder klima-bæstet. Selvom den er gammel og slidt, beholder han den, fordi den minder ham om, at det er med klimaet som med sovende drager af den ildsprudlende slags: man skal under ingen omstændigheder forstyrre dem. Desværre, skriver Broecker, er vi med vores årlige udpumpning af 10 milliarder tons kulstof i atmosfæren i gang med et gigantisk eksperiment, der påvirker centrale elementer i klimafysikken – et eksperiment der meget vel kan fremprovokere endnu en uforudset reaktion fra “klima-bæstet”).

Mit ærinde med at fremhæve NAN her er at påpege, hvor sisyfos-agtig en kamp det kan være at argumentere frem og tilbage med folk, der tilsyneladende ikke tilægger den videnskabelige metode større vægt end udokumenterede synspunkter fra diverse kommentatorer og videnskabsfolk, der ikke beskæftiger sig professionelt med klimaforskning.

Jeg søgte lidt omkring på nettet efter andre bidrag fra Niels A. Nielsen, og jeg stødte ind dette udmærkede svar fra en åbenbart utrættelig klima-debattør, Christoffer Bugge Harder (jeg kender ham ikke, men han er flittig ovre på Klimadebat.dk). Christoffers svar til NAN giver et veldokumenteret indtryk af NAN’s debatniveau.

Jeg læser ofte Joe Romm’s blog Climate Progress. Blogejer Joe Romm er begyndt at redigere ret kraftigt i sine indkommende kommentarer – som her:

Er det vejen at gå? Eller skulle man simpelthen bare bruge delete-tasten ind i mellem?

Eller er dét en forbudt tanke? [Det sidste spørgsmål er tilføjet fredag 5/12. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke selv er sikker på, hvad der er det rigtige her/kris].