Mere klimavås fra JP

Så kom den igen fra JP: “Klodens temperaturer falder” – avisens tophistorie, mandag den 15/12 2008.

Man tror det er løgn, men anledningen var, at britiske Climatic Research Unit (CRU) ved University of East Anglia offentliggjorde deres vurdering af middeltemperaturen i 2008 og udnævnte året til at være det 10. varmeste nogensinde. CRU overvåger den globale temperaturudvikling for FN’s World Meteorological Organisation (WMO).

I følge CRU var 2008 0,1 grad koldere end 2007, og det var anledning nok til, at JP-reporter Lars From igen bragte “datafiskeren” Ole Humlum på banen med hans gammelkendte påstande om, at den globale opvarmning er stoppet, og at klimaforskerne derfor tager fejl i deres vurdering af drivhusgassen CO2’s varmeeffekt.

Den virkelige historie om 2008 er, at året bidrager til at gøre perioden 2000-2008 hele 0,2 grader varmere end gennemsnittet for perioden 1990-1999. Peter Stott fra British Met Office skærer det ud i pap:

“Without human influence on climate change we would be more than 50 times less likely of seeing a year as warm as 2008.”

Andre facts som JP af gode grunde ikke havde med i mandagens forsidebasker (der var ikke plads til for meget fakta, for så var historien jo faldet):

  • Oktober og november måned var henholdsvis anden- og fjerdevarmeste okt/nov nogensinde målt
  • De 10 varmeste år siden målingernes start i 1850 er alle faldet siden 1997, hvilket jo harmonerer rigtig dårligt med JP’s vinkel om, at klodens temperaturer er faldet siden 1998
  • 2008 blev året med den samlet set laveste mængde is i hele arktis i målingernes tid.

Det britiske Met Office bragte forleden denne illustrative rekordrække af varme år:

Global Annual Ranked HadCRUT3 (temperaturmålings datasæt)

Professionelle klimaforskere kalder JP’s hovedkilde Ole Humlum for groft vildledende. Det gør de fordi:

  • Humlum påstår, at den globale opvarmning ser ud til at være stoppet siden 1998. Læs her hvorfor det både er noget vrøvl og en gang fordrejende datafiskeri: Skeptiker-teori: “Den globale opvarmning stoppede i 1998″
  • Humlum påstår at temperaturfaldet fra 2007 til 2008 sår berettiget tvivl om klimamodellernes troværdighed (for klimamodellerne siger jo, at mere CO2 skal give mere varme). JP’s klimamedarbejder burde vide (eller hurtigt få tjekket op på), at de årlige udsving i middeltemperaturer er helt i overensstemmelse med klimamodellernes simulationer, og at dette ikke rokker ved det faktum, at der foregår en global, menneskeskabt opvarmning i disse år. Se blot hvordan det går op og ned på grafen herunder (fra bloggen RealClimate.org), der illustrerer en lang række klimamodellers simulationer år for år.

En mærkelig ting mere i JP’s historie mandag:

Reporter Lars From har inkluderet et afsnit, hvor han konstateterer, at der nu, hvor den arkitiske sommer er overstået, atter er bidende koldt og masser af is mod nord:

2007 kom katastrofemeldinger om ekstrem global opvarmning i det arktiske område, da man konstaterede, at isen omkring Nordpolen var skrumpet til den mindste udbredelse, man nogensinde havde målt. Forskere talte dengang om, at Nordpolen kunne være isfri om sommeren om 15-20 år. De seneste vurderinger siger sågar i 2015.

Men de nyeste målinger viser, at isen lige nu er på vej tilbage, oplyser seniorforsker Rasmus Tonboe fra DMI.

Isen vokser for øjeblikket med 60.000 kvadratkilometer om dagen, fordi temperaturen omkring Nordpolen ligger mellem minus 25 og minus 30 grader.

»Isen er på vej op. I sommer begyndte den at smelte noget senere end normalt. Derfor overlevede noget af vinterisen sommeren, så den nu er opgraderet til polaris, der er meget tykkere og mere stabil end den tynde etårige vinteris. Et ret stort område med is er således gendannet. Hvis vi får en serie af kolde somre, vil vi se, at havisen bliver gendannet, men det regner vi ikke med,« lyder det fra Rasmus Tonboe.

Seniorforskeren fra DMI giver jo troværdighed til journalistens vinkling ved sin blotte tilstedeværelse i dette afsnit. Hvad flertallet af læsere formentlig ikke opfatter er, at isens vintervækst ikke har noget at gøre med den virkelige historie om den arktiske is i 2008.

Den fremgik forleden tydeligt af World Meteorological Organisations pressemeddelelse:

Arctic sea ice extent during the 2008 melt season dropped to its second-lowest level since satellite measurements began in 1979, reaching the lowest point in its annual cycle of melt and growth on 14 September 2008. Average sea ice extent over the month of September, a standard measure in the scientific study of Arctic sea ice, was 4.67 million km2. The record monthly low, set in 2007, was 4.3 million km2.

Because ice was thinner in 2008, overall ice volume was less than that in any other year.

A remarkable occurrence in 2008 was the dramatic disappearance of nearly one-quarter of the massive ancient ice shelves on Ellesmere Island. Ice 70 metres thick, which a century ago covered 9 000 km2, has been chiselled down to just 1 000 km2 today, underscoring the rapidity of changes taking place in the Arctic. The season strongly reinforces the 30-year downward trend in Artic sea ice extent.

Hvordan kan JP så få DMI’s Rasmus Tonboe til at medvirke i sådan en vinkling?? Samme Tonboe som kommer med langt mere relevante observationer i Informations historie et par dage senere: “Arktis er over smertetærsklen” (tak for tippet til Niels-Holger Nielsen i kommentarfeltet).

Det lugter langt væk af selektiv kildebrug, hvor kilden anvendes til at dokumentere journalistens egen vinkel. Det er næsten standarden Det sker alt for tit i JP’s klimadækning, og det er en skærpende omstændighed at bladet på lederplads kører samme fordrejende og videnskabsfornægtende linie. Det tyder på, at opinionsjournalistikken flyder over i/påvirker den almindelige journalistik.

Utroligt nok stopper det ikke her. I mandags fik JP også lige sået tvivl hos sine læsere om lødigheden af Connie Hedegaards “beslutningstager-turisme” til gletscheren ved Ilulissat:

At ikke alt omkring global opvarmning umiddelbart er, som det ser ud, kunne en artikel i tidsskriftet Nature Geoscience i september afsløre.

Gletsjerbesøg
Artiklen, der var skrevet af et internationalt forskerhold med bl.a. forskere fra DMI, viste, at de senere års voldsomme afsmeltning af gletsjeren ved Ilulissat i Grønland ikke skyldes global opvarmning, men derimod ændrede havstrømme, der fører varmere vand ind under gletsjeren, så den derved smelter.

Igen er der tale om vildledning på et højt plan. Det er rigtigt nok, at Jakobshavn Isbræ primært smelter på grund af varmehavstrømme, men 1: Det er en ringe trøst, og den samme effekt (varmere havstrømme) har bevirket, at gletschereafsmeltningen i dele af Antarktis stiger bekymrende. 2: Artiklen i Nature Geoscience siger intet om, at disse varme havstrømme ikke også skyldes faktorer, der er påvirket af den globale opvarmning. Sådan lyder det i artiklens abstract:

We trace these oceanic changes back to changes in the atmospheric circulation in the North Atlantic region. We conclude that the prediction of future rapid dynamic responses of other outlet glaciers to climate change will require an improved understanding of the effect of changes in regional ocean and atmosphere circulation on the delivery of warm subsurface waters to the periphery of the ice sheets.

Konklusion 1: Løb langt uden om JP, når det gælder mediehusets klimadækning. Konklusion 2: Man må da håbe, at det ikke står lige så skidt til med den højt besungne journalistiske faglighed på andre JP-stofområder.

Relaterede artikler:

PS: Hvorfor gentager Berlingskes ellers udmærkede klimasektion JPs historie??

PPS: Jeg har også sendt et læserbrev til Jyllands-Posten, som ikke blev bragt:

Man kan mene hvad man vil om de videnskabsfornægtende holdninger til den globale opvarmning, som Jyllands-Postens lederskribenter lægger for dagen (JP leder forleden: “FN’s klimapanel sjakrer sig frem til sine resultater”), men mediehusets journalistiske dækning af samme stofområde bør læserne kunne tage seriøst. Det kan de desværre ikke.
I går, såvel på talrige andre dage, hvor klimaet har været på den redaktionelle dagsorden, var JP’s troværdighed trukket ned på under nulpunktet af en tophistorie om klimaet, der ikke holder.

“Klodens temperaturer falder” stod der øverst på forsiden. Anledningen var, at der er kommet tal, som viser, at 2008 bliver 0,1 grad koldere end 2007. Nu ved jeg godt, at mange bliver trætte i hovedet, så snart der kommer modsigende tal på bordet i “klimadebatten”, som mange journalister ynder at kalde omtalen af observerede data fra klimaforskere. Og det er helt sikkert for sent at gøre noget ved det faktum, at tusinder af danskere er blevet mere klimaforvirrede efter at have set JP’s forside i går, ligesom man nok heller ikke kan nå den læser, der i debatten på JP.dk beklagede sig over, at DR slet ikke omtalte faldet i klodens temperaturer mandag.

Men for troværdighedens skyld bør det slås fast: At stigningstakten i klodens middeltemperaturer stadig er for opadgående set over det sidste ti-år. Den virkelige historie er ikke, at 2008 blev 0,1 grad koldere end 2007, men derimod, at dette ti-år bliver det varmeste ti-år siden målingernes start. Dette er – gætter jeg på – nok også grunden til, at DR og andre toneangivende medier verden over ikke valgte at bringe samme tophistorie som JP mandag.

Det er anden gang i år, at JP slår det stort op (begge gange med fysikeren Ole Humlum som kilde), at de globale temperaturer er faldet siden 1998. Det kræver lidt detailkendskab (=almindelig journalistisk research) at gennemskue, hvorfor det er en fordrejet udlægning af data.

1998 er et meget specielt udgangspunkt, hvis man vil anlægge sådan en trendmåling. 1998 blev nemlig på grund en af ekstraordinær stærk El Nino det varmeste år nogensinde siden målingernes start, og på temperatur-grafer tårner 1998 sig ubestridt op over alle andre år – næsten tangeret af 2007, der blev det næstvarmeste år i følge NASAs målinger. Det er således teknisk korrekt, at der ikke har været varmere år siden 1998, men denne observation kan ikke bruges til så tvivl om, hvorvidt den globale opvarmning er stoppet.

Fysikeren Ole Humlums iagttagelser fik i januar i år karateristikken “datafiskeri af værste skuffe” i Ingeniøren.

At tale om, at klodens samlede temperatur er faldet det sidste ti-år, udelukkende med udgangspunkt i atmosfæriske målinger, er i øvrigt misvisende. Sammenlægges de atmosfæriske temperaturmålinger med oceantemperaturmålinger forholder det sig (desværre) sådan, at den globale netto-opvarmning fortsætter. Det skylder JP at forklare sine læsere.

OBS: Artiklen er revideret fredag den 19/12 2008.