Den globale opvarmning er menneskeskabt – derfor ved vi det

På grund af min interesse for klimaforandringerne snakker jeg med mange mennesker om emnet, hvis altså lejligheden byder sig. Det kan være kolleger, studerende, venner, naboer eller de andre forældre i børnenes skole (det er endda hændt, at jeg har nævnt klimaet for borddamer ved festlige lejligheder, men det er jeg dog holdt op med af indlysende årsager..).

I min personlige statistik fra den slags samtaler er der en klar overvægt af folk, der slet ikke føler sig overbevist om, at klimaforandringerne er menneskeskabte og som derfor er meget skeptiske overfor en kostbar national og global indsats mod CO2-udledninger.

Meget ofte viser det sig, at de der tvivler allermest, er JP-læsere. Det er derfor, jeg startede serien “Klimavås fra Jyllands-Posten”. Nogen må jo gøre opmærksom på, at redaktionen i Viby har valgt en værdibaseret tilgang til klimavidenskab i stedet for en saglig tilgang. Med 400.000-500.000 daglige læsere bærer JP et tungt ansvar for, at mange danskere er grundlæggende fejlinformerede om emnet.

Derfor ved vi, at CO2 er årsagen

Hver gang jeg møder en af dem, der siger, at der jo hersker stor tvivl om, hvorvidt CO2 er den vigtigste årsag til den globale opvarmning, har jeg lyst til at vise dem denne figur fra MIT professor Kerry Emanuels bog “What we know about Climate Change”:

Model der viser, hvordan klimamodeller fejler, når de ikke får input om CO2-udledninger
Her ser man, for at citere Kerry Emanuel, i en nøddeskal, hvorfor klimaforskere i årevis har følt sig sikre på, at når fysikken peger på CO2 som den dominerende faktor i den globale opvarmning, så passer det.

Forklaring: Den sorte streg, som slanger sig igennem figuren i konstant opadgående retning, er den faktisk observerede globale middeltemperatur.

De lysegråt melerede målinger, der i grove træk følger den sorte streg, repræsenterer en række klimamodellers forsøg på at simulere de sidste 100 års klima.

Det fungerer på den måde, at man man populært sagt stiller uret tilbage for klimamodellerne og derefter fodrer dem kendte data om klimaet for 100 år siden. Derefter beder man modellerne simulere klimaet 100 år frem i tiden, det vil sige til i dag. Dette er en effektiv test af klimamodellernes troværdighed. Hvis de kan simulere fortiden rigtigt, er det en god indikation af, at vi har styr på klimafysikken, og at vi kan sætte vores lid til det, modellerne siger om fremtiden ud fra givne udledningsscenarier.

(En sidebemærkning til journalister som konsekvent og fejlagtigt sammenligner klimaet med vejret og bruger vejrets kaos som argument for, at man ikke i tilstrækkelig grad kan fæste lid klimaforskning og klimamodeller: Vejret er et lokalt fænomen styret af kaotiske processer og kan derfor højst forudsiges med 10-12 dage frem i tiden. Klimaet, derimod, består af en række meteorologiske faktorer i en bestemt region set over en lang tidshorisont – den lange tidshorisont gør, at det er muligt at observere og beskrive mange af de fysiske forhold, som styrer klimaet, ganske nøjagtigt).

Som det ses på de lysegråt melerede “simulationsdata” i figuren, er der undervejs ret store udsving i klimamodellernes bud på temperaturen gennem de sidste 100 år, men i det store hele følger de den observerede virkelighed/den sorte streg.

De mørkegrå data i figuren repræsenterer lignende simulationer af de sidste 100 års klima – men uden indregning af menneskets CO2-udledninger og den deraf afledte varmepåvirkning af klimaet. Når CO2 tages ud af ligningen, fejler klimamodellerne over en kam i deres simulation af virkeligheden. Uden opvarmningseffekten fra CO2 vil modellerne konsekvent have den globale middeltemperatur til at falde fra en gang i 1960’erne.

Som sagt: Det er sagen i en nøddeskal. Dette er en af de vigtigste årsager til, at klimaforskere ved, at klimafysikken er solidt funderet (og at klimaforandringerne er menneskeskabte). Hvor præcise er de egentlig, de der klimamodeller? MEGET præcise.

Print figuren ud og laminer den. Vis den til en klimaskeptiker nær dig!

Læs videre: Del 2 – Den globale opvarmning er menneskeskabt – derfor ved vi det