Den globale opvarmning er menneskeskabt – del 2

I tillæg til gennemgangen af klimamodellernes træfsikkerhed og betydning i del 1 i denne “mini-serie” er der to andre faktorer, som skal med:

  • Fysikken bag CO2 som drivhusgas
  • 650.000 års sammenhæng mellem atmosfærens CO2-indhold og den globale middeltemperatur

For at tage tråden op fra del 1 så er mit udgangspunkt at se på, hvor sikker grund klimaforskerne står på, når de siger, at vi godt kan tage det for givet, at CO2 er hovedårsagen til den globale opvarmning.

Først fysikken:

Det er påvist og efterprøvet såvel på molekylært niveau som med atmosfæriske satellitmålinger, at CO2 fungerer som en drivhusgas – det vil sige, at gassen har fysiske egenskaber, der gør, at den kan tilbageholde en del af jordens infrarøde varmeudstråling. Det har været kendt i over 100 år, og det er påvist tilfredsstillende. Med andre ord: Her har vi at gøre med sikker videnskab, vi ikke behøver spilde tid på at drage i tvivl.

Man kender også graden af CO2’s “drivhuseffekt” ret præcist. CO2 forårsager en energipåvirkning (varmepåvirkning) ved jordoverfladen på omkring 2 watt pr. kvadratmeter. (Jorden modtager 342 watt pr. kvadratmeter fra solen).

I øjeblikket stiger atmosfærens CO2-indhold cirka 2 ppm (parts per million) om året. I år 1750, før vi begyndte at bruge fossile brændstoffer, var atmosfærens CO2-indhold cirka 280 ppm. Det tal er steget til 383 ppm i 2007. Stigningstakten på 2 ppm giver en øget opvarmning af det ellers fint kalibrerede jordsystem på 0,03 watt pr. kvadratmeter jordoverflade pr. år.

Det er således hverken gætteri, mystik eller voodoo, når FN’s klimapanel bruger klimamodeller til at udregne fremtidige klimapåvirkninger på baggrund af forskellige udledningsscenarier. Resultaterne fra modellerne er baseret fysiske kendsgerninger. Det overordnede mønster er desværre ikke til at undslippe: Al det “unaturlige”, ekstra CO2 i atmosfæren udøver langsomt, men sikkert en opvarmende effekt, der er kraftig nok til, at den på lang sigt overdøver alle andre klimapåvirkende faktorer.

650.000 års sammenhæng mellem atmosfærens CO2-niveau og klodens middeltemperatur:

Øverst, blå: Atmosfærens CO2-indhold gennem de sidste 650.000 år målt i luftboblerne i antarktiske iskerner. Bemærk, at CO2-stigningen over de sidste par hundrede år ikke er vist på denne graf.
Nederst, rød: Temperaturforskellen fra den nuværende temperatur på Antarktis for samme periode.

(Figuren er fra side 29 i bogen “Klimaforandringer – menneskehedens største udfordring”. Bogen ligger som gratis pdf her.)

Læs også: Den globale opvarmning er menneskeskabt – del 1