Civil ulydighed mod kulfyrede kraftværker

100 aktivister bremsede forleden arbejdet med at opføre et nyt kulfyret kraftværk ved Rotterdam i Holland. Efter 10 timer stoppede politiet aktionen, og arbejdet med at opføre tyske E.ON’s nye kraftværk kunne genoptages.

Greenpeace aktivister blokerer byggeaktiviteterne ved Maasvlakte kulkraftværk

Greenpeace aktivister blokerer udbygningsaktiviteterne ved Maasvlakte kulkraftværk i weekenden. Foto: © Greenpeace / Joel van Houdt

Selve Greenpeace-aktionen i Holland havde kun begrænset effekt, men den er en del af en ny, effektiv bølge af modstand mod opførelsen af nye kulkraftværker i Europa og USA (der er 20-30 nye kulkraftværker på vej).

I Holland planlægger E.ON at fordoble ydelsen på det kulfyrede Maasvlakte kraftværk ved Rotterdam med yderligere 1100 MW (til sammenligning er Asnæsværket, Danmarks største, på 1057 MW). Det nye kraftværk vil kunne levere 7 procent af Hollands samlede elforbrug, og på E.ON’s hjemmeside kan man læse, at nybyggeriet bliver ultramoderne og renere end traditionelle kulkraftværker. (Men som Al Gore sagde for nylig: Det er med kulfyrede kraftværker lige som med rygning – der findes ikke sunde cigaretter).

Problemet med kul som brændselskilde er, at kulfyring er den mest CO2-forurenende energikilde, der findes. Verdens kulreserver er stadig enorme, og man kan opstille et simpelt regnestykke: hvis vi (=menneskeheden) fortsætter med at grave kul op og brænde det af i det nuværende tempo, så styrer vi uundgåeligt hen i mod det år 2100-scenarie, som senest Det Internationale Energi Agentur har advaret imod: Noget nær en firedobling af atmosfærens CO2-indhold i forhold til niveauet før industrialiseringen og en temperaturstigning på over 6 grader. “The end of human prosperity” kalder EIA det lige ud.

Det er derfor flere og flere mennesker/organisationer/virksomheder verden over taler om behovet for et  totalt stop for opførelsen af nye, kulfyrede kraftværker. Og det bliver ikke ved snakken – der er to “spor” i kampen mod kulkraft: Sagsanlæg og civil ulydighed, begge har vind i sejlene.

Jeg skrev i september om en utrolig afgørelse ved en britisk domstol, hvor nogle aktivister blev frikendt i en sag, hvor de stod anklaget for materiel skade efter besættelsen af en kulkraftværksbyggeplads. Dommen sagde klart, at hensynet til almenvellet retfærdiggjorde aktivisternes aktion. Domstolen fandt det sandsynliggjort, at det pågældende kraftværkbyggeri ville bidrage til at ødelægge livsbetingelserne for millioner af mennesker. Den dom har givet organisation som Greenpeace blod på tanden.

Men i New York Times spørger reporteren James Kanter i dag, om ikke det i virkeligheden er langt mere effektivt at bekæmpe opførelsen af nye kulfyrede kraftværker af rettens vej. Sagen er nemlig den, at miljøstyrelsen i USA (EPA) i sidste uge gav en naturbeskyttelsesorganisation delvist medhold i en protest mod opførelsen af et kulfyret kraftværk i staten Utah. Miljømyndighederne forbød ikke opførelsen af værket, men beordrede de lokale beslutningstagere til at indlede en undersøgelse af kraftværkets miljøpåvirkninger i en klimasammenhæng, hvilket er en mere vidtgående praksis, end man hidtil har haft i USA.

Afgørelsen har reelt sat en midlertidig stopper for opførelsen af nye kulfyrede kraftværker i USA – længe nok til at den kommende administration kan få en chance for at revurdere landets politik på området, hvis den vil.

Grund til bekymring
Verdens kulforbrug stiger kraftigt – se herunder hvor meget og hvor. Læg især mærke til Kina, Indien og USA:

Tallene på den lodrette akse er millioner tons pr. år. Vandret er det årstal.

Tallene på den lodrette akse er millioner tons kulforbrug pr. år.