Astronomisk dyrt finsk atomkraftværk plages af problemer

Olkiluoto-3 nuclear building site/view from crane
Forsinkelser og konstruktionsvanskeligheder øger prisen for en ny finsk atomreaktor fra planlagte 22,8 milliarder kroner til 34,2 milliarder kroner. Billedet her viser byggepladsen sidste år under en Greeenpeace-aktion ved Olkiluoto-3, som den nye reaktor hedder. Handout photo, Nick Cobbing/Greenpeace.

I Finland er et konsortium af energiselskaber i gang med at bygge verdens største atomreaktor på Østersø-øen Olkiluoto. Reaktoren Olkiluoto-3 får en effekt på 1600 megawatt (til sammenligning kan Asnæsværket, Danmarks største elværk, levere 1057 megawatt).

Olkiluoto-3 skal alene sikre, at Finland når sine Kyoto-mål. Reaktoren vil med et slag skære lige så meget af Finlands årlige CO2-udledninger som landets samlede transportsektor udleder om året.

Men byggeriet går ikke efter planen. Forskellige konstruktionsvanskeligheder og byggefejl har forsinket bygningen af Olkiluoto-3 reaktoren med to år, og nu viser det sig, at anlægsbudgettet bliver overskredet med 25 procent fra planlagte 22,8 milliarder kroner til forventede 34,2 milliarder kroner.

Det er præcis atomkraftens problem, at den er så fantastisk kostbar (altså udover sikkerhed ved transport, sikkerheden ved opbevaring af radioaktivt affald og sikkerheden i driften ..).

I USA regner man med, at det er 30 til 50 procent dyrere at bygge et atomkraftværk end et nyt kulfyret kraftværk. Da det i mange lande er op til den private sektor at investere i el-produktion er lønsomheden en væsentlig faktor at tage med, hvis man regner med, at atomkraft skal spille en rolle i indsatsen mod den globale opvarmning.

International Herald Tribune bragte forleden en læseværdig reportage fra den plagede byggeplads i Finland:

The first big jolt came in October 2005, during the installation of the reactor’s base slab. It was supposed to take five days to pour 12,000 cubic meters, or 424,000 cubic feet, of concrete.

“An hour after it started, our supervisors saw that something was wrong,” Landtman said. “It was first too lumpy, then it was fine. It wasn’t consistent.” Autumn rain had soaked the crushed stone aggregate used to make the concrete. The pour had been intended for sunny May, Kallio said. Instead, the sacks sat unprotected while Areva worked to complete detailed base designs and get them approved.

The delay meant that the water content in the mixed concrete exceeded levels allowed by Finnish nuclear regulators. Areva then had to test concrete already poured to make sure it met requirements. No more was poured in the nuclear section of the plant until April 2006 …

REUTER har tallene på budgetoverskridelsen. Joe Romm på Climate Progress har skrevet en del om, hvorvidt atomkraft nogensinde bliver en del af løsningen på CO2-problemet, her og her.