Exxon smækker (dele af) kassen i for klimaskeptikere

Verdens største børsnoterede olie- og gasselskab, Exxon, har meldt ud, at selskabet i år stopper sin økonomiske støtte til flere fremtrædende klimaskeptiske organisationer.

Den politiske kursændring står at finde på side 41 i Exxon’s CCR-rapport (2007 Corporate Citizen Report):

“In 2008 we will discontinue contributions to several public policy research groups whose position on climate change could divert attention from the important discussion on how the world will secure the energy required for economic growth in an environmentally responsible manner.”

Det er blandt andet den ultra konservative Washington DC-tænketank George C Marshall Institute, der ikke længere kan regne med Exxons støtte (en tænketank som har lovprist Lomborg i årevis).

Greenpeace påpeger, at Exxon fortsat støtter mange klimaskeptiske personer og organisationer – se miljøaktivisternes temasite om Exxons diskrete lobbyarbejde her.

Guardian har en læseværdig artikel om olieselskabets nye stil.

Vidste du i øvrigt at: Exxon’s markedsværdi i 2007 var på 504 milliarder dollars, og at selskabets nettoindtægter i 2007 nåede 40,6 milliarder dollars?