Skeptiker-teori: “Den globale opvarmning stoppede i 1998″

Både i Danmark og i udlandet hævder flere klima-skeptikere, at den globale opvarmning stoppede i 1998.

Der er imidlertid ikke hjemmel i skeptikernes argumentation til at drage så kontroversiel en konklusion. Lad os tage et kig på temperaturudviklingen på kloden fra 1880 til 2007:

1yearmiddelNY
Figur 1: De blå markeringer er månedstemperaturer i perioden 1880-2007. Den tykke gule streg følger målepunkterne for den årlige målte middeltemperatur.

Op og ned går det år for år, men den samlede trend er tydelig (og ikke omstridt): Klodens middeltemperatur stiger.

Især går kurven stejlt op efter 1970. Siden midten af halvfjerdserne er middeltemperaturen steget med gennemsnitlig 0.15 grader pr. ti-år.

De to indsatte pile i figur 1 peger henholdsvis på årene 1998 og 2007. Det er de to varmeste år, der er målt siden målingernes start i 1880 med 1998 et mulehår varmere end 2007.

På billedet rejser de to rekord-år sig som et par målstolper med temperaturudviklingen i det omstridte ti-år spændt ud mellem sig. Man ser, at den gule kurve tilsyneladende ikke stiger lineært i perioden mellem de to år. At slutte her ud fra at den globale opvarmning ser ud til at være bremset op, holder dog ikke.

Når man tager i betragtning, hvor meget den gule kurve på figur 1 svinger år for år, så er det naturligvis meget afgørende, hvilken “slags år” man vælger som udgangspunkt for sin tendens-vurdering, et varmt år eller et køligere år. Udgangspunktet for klimaskeptikernes påstand om, at temperaturstigningen kan være standset, er rekord-året 1998, der blev særlig varmt på grund af en ekstraordinær stærk El Nino. Det er ikke overraskende, at årene efter det grænsesprængende år 1998 ikke blev helt så varme.

Men selvom 1998 altså ikke er blevet overgået, er det diskutabel talgymnastik at påstå ud fra talmaterialet, at den globale opvarmningstendens er stoppet.

Sætter man sin beregning ind lidt anderledes, som britiske Met Office gør her, kan man for eksempel se, at perioden 2001-2007 var 0.21 grad varmere (middeltemperatur), end perioden 1991-1997. Det er altså blevet varmere.

Læg dertil den lille detalje, at de 14 varmeste år nogensinde alle er faldet efter 1990, med 2007 som det næstvarmeste.

En anden måde at rense op i talstøjen på er at lave en kurve over temperaturstigningerne, hvor man kun måler hvert femte år. Det giver et “helikopterblik” på temperaturudviklingen, hvor man bliver mindre distraheret af enkelte års udsving. Se herunder:
5yearmiddel
Ligner det noget man ville anvende som dokumentation for, at den globale opvarmning er standset?

Den danske professor i fysisk geografi fra universitetet i Oslo, Ole Humlum, er en af de skeptikere, der på denne baggrund argumenterer for, at klimaet meget vel kan være på vej til at blive koldere. Her er et pluk fra hans kronik den 26. februar 2008, hvor han forholder sig til de mange temperatur-rekordår, der “forstyrrer” hans teori:

Denne koncentration af temperaturrekorder kan naturligvis kun skyldes et af to forhold: Enten stiger den globale temperatur markant, eller også passerer vi netop nu et toppunkt.

Det svarer lidt til at køre med bind for øjnene i en kæmpe rutschebane og på et udfladet stykke råbe i vinden: “Fra nu af kommer det ikke til at gå mere op.”

(I Ingeniøren kaldes Humlums påstande for “Datafiskeri af værste skuffe”).

Sammenligningen med rutschebanen er såmænd ikke en gang dækkende, da man for at tro på, at  opvarmningen er stoppet, også er nødt til at suspendere al fysisk viden om drivhusgassen CO2. Vi ved nemlig, hvor meget CO2, der er i atmosfæren – hvor meget der kommer til hvert år samt styrken på den opvarmende effekt.

Men det afskrækker ikke Ole Humlum (eller Jyllands-Posten fra ukritisk at referere ham). OH bruger nemlig også sine statistisk ufunderede gætterier til at så tvivl om effekten af CO2 som drivhusgas. Argumentationen er, at når den globale opvarmning kan stoppe i en periode med stigende CO2-udledninger, så kan det ikke passe, at atmosfærense CO2-indhold har så stor indvirkning på klimaet. Ergo kan det ikke nytte noget, at vi sætter himmel og hav i bevægelse for at reducere nationernes CO2-udledninger.

Men dels er der ikke belæg for sådanne udlægninger på grundlag af talmaterialet, og dels er der i klimaets dynamik intet til hinder for at andre faktorer, for eksempel El Nino effekten, periodisk kan overskygge opvarmningseffekten fra drivhusgassen CO2.

Endelig kan målingerne af luftens middeltemperatur i to meters højde ikke sidestilles med udviklingen i den samlede globale opvarmning. Den ekstra varme som menneskets CO2-udledninger forårsager lagres også i oceanerne, ligesom den foråsager isafsmeltning mm. (Dybest set er det noget vrøvl at slutte noget som helst om den samlede globale opvarmning alene ud fra lufttemperaturmålinger …).

Alligevel går skeptikerne endnu videre og forudser, at ikke alene er opvarmningen ovre – der er måske en ny istid på vej, fordi Solen måske er på vej i dvale. De to måske’er skyldes, at der her ikke er tale om forskning, men om rent gætværk.

Forelagt teorien om en ny istid siger professor i meteorologi ved Københavns universitet, Eigil Kaas til JP Indblik den 3. februar: “Det er helt ude i hampen, og det er ikke noget, de har belæg for at sige.” Jeg kan desværre ikke linke til artiklen, for den ligger ikke offentligt tilgængelig. Den er ellers værd at vise, for på trods af den bastante afvisning fra Eigil Kaas, har reporteren gemt EK godt langt ned i artiklen til glæde for de læsere, der måtte hænge på så langt. Forsidehenvisningen er vinklet på teorien om en ny istid, og to tredjedele af Indblik-artiklen anvendes til at så tvivl om det videnskabelige fundament under konklusionerne fra FNs klimapanel.

Her er Jyllands-Postens webnyhed om den opbremsede globale opvarmning:

Stik imod, hvad de fleste tror, er det ikke blevet varmere på kloden de seneste 10 år. Dansk professor mener, at effekten af CO2 er overvurderet i de internationale klimamodeller. Mens vi næsten dagligt hører historier om, at det bliver varmere i Grønland, at isen på Antarktis smelter, eller at havet omkring Nordpolen nu næsten er isfrit, viser temperaturmålinger, at det i 10 år ikke er blevet varmere på kloden.

Artiklen blev citeret på Politiken.dk også.

Nettoresultatet af skeptikernes indsats og den ukritiske pressedækning af dem: Jeg gætter på, at niveauet af klimaforvirring hos menigmand, virksomhedsledere og andre beslutningstagere atter blev øget unødvendigt.

Note tilføjet 10. april 2008:
Det kan være forvirrende, at se 2007 refereret i pressen som henholdsvis det næstvarmeste år nogensinde og det 8. varmeste år nogensinde. Forklaringen er, at der internationalt findes flere institutioner, som udgiver ranglister over varmerekorder:

  • Climate Research Unit (CRU) ved University of East Anglia (2007 som 8. varmeste år)
  • National Climate Data Center (NCDC), USA (2007 som 5. varmeste år)
  • NASA/Goddard Institute for Space Studies (NASA/GISS), USA (2007 som det næstvarmeste år)

Denne artikel bygger på datasæt fra NASA/GISS, som indeholder temperaturer fra områder i arktis uden målestationer, hvor man anslår temparaturerne på basis af ekstrapoleringer fra nærmeste målestationer. Dette datasæt afspejler bedst de seneste års kendte temperaturstigninger i polarområderne.

Den usikkerhed der måtte ligge heri, ændrer dog ikke ved artiklens konklusioner. Se for eksempel denne pressemeddelelsen fra World Meteorologigal Organization.

Eller denne graf fra britiske Met-office, der dokumenterer niveauet af temperaturstigninger efter 1998:

Relaterede artikler: Den globale opvarmning er menneskeskabt – del 1