Drop smør fra New Zealand og tomater fra Gran Canaria og spis lokalt produceret mad i stedet for – så sparer du på dit “madtransport-budget” og yder et nyttigt bidrag til CO2-nedskæringerne. Sådan tænker mange, men spørgsmålet er, om nytteværdien af at spise lokal mad er så stor.
Christopher Weber fra Carnegie Mellon University i USA har sammen med en række kolleger regnet på fødevareandelen i de amerikanske husholdningernes “CO2-aftryk”, og det er der kommet et interessant regnestykke ud af. Står Webers tal til troende, er der mere at hente ved en kostændring end ved at tvinge sig selv til at købe lokal mad.
Færdigproduceret oksekød i butikkens køledisk har for eksempel genereret halvanden gang mere global opvarmning end kylling og fisk, når man indregner alt, hvad der er gået af energi til den samlede produktion og distribution af de forskellige madprodukter.
Sammenholder man det med, at transport af fødevarer kun tæller for 11 procent af det samlede CO2-aftryk fra USA’s fødevareproduktion, så betyder det, at en familie ved at skifte fra kød til fisk een dag om ugen kan spare mere CO2, end hvis familien kun spiste lokalt produceret mad.
National Geographic har historien. Læs i øvrigt Politiken.dk, der har historien om kaffe og CO2-regnskabet. Ikke overraskende er de avancerede espressokaffemaskiner de største CO2-syndere, mens stempelkaffe har det mindste CO2-aftryk. Det samme må vel gælde kaffetrakt+filter.
Post a Comment