Derfor MÅ det ikke blive varmere

Metan-indholdet i den sibiriske permafrost på land har længe været en frygtet faktor i den globale opvarmning, men nu giver metan-lagrene (de såkaldte metanhydrater) i det arktiske hav ud for Sibiriens kyst anledning til endnu større bekymringer. Politiken.dk bringer i dag en Spiegel-historie med nyt fra årsmødet i European Geosciences Union, der netop har overstået et årsmøde i Wien i dagene 13-18 april.

På årsmødet fremlagde russiske polarforskere målinger, der tyder på at temperaturstigningen i det arktiske hav har gjort metanhydraterne ustabile. Sidste sommer gennemførte russerne luftmålinger over det arktiske hav ud for Sibiriens kyst, og metan-indholdet var fem gange over normalen, nogle steder helt op i 1800 meters højde.

Det kan være en indikation af, at metan-lagrene er begyndt at sive, og hvis det holder stik, er det bekymrende nyt. Metan-udslip fra arktiske området er en af de kendte ventede feed-back virkninger af den globale opvarmning. Altså, jo varmere vi gør planeten med menneskeskabte CO2-udledninger, jo større risiko er der, for at denne opvarmning forstærkes ukontrollabelt af optøet metanholdigt permafrost og frigjorte metanhydrater på havbunden.

Amerikanske NOAA udsendte (National Oceanic and Atmospheric Administration) for et par dage siden den årlige opgørelse over sidste års stigning i atmosfærisk CO2 og metan (CH4), og tallene kom bag på mange fordi, metan-indholdet i atmosfæren steg i 2007 for første gang siden 1998.

Sidste år steg metan-udledningen med 27 millioner tons i forhold til året før efter at have været stabilt i 10 år. Mange spekulerer nu i, om det skyldes en langt tidligere metan-feedback reaktion på den globale opvarmning, end man havde troet muligt.