Pressemeddelse fra The National Snow and Ice Data Center, University of Colorado:
Satellitbilleder afslører, at et 13,680 kvadratkilometer stort flydende isfjeld (The Wilkins Ice Shelf) er begyndt at disintegrere på grund af klimaforandringer i en del af Antarktis som er ramt af markante temperaturstigninger.
Billederne indikerer, at Wilkins-isfjeldet indledte sit kollaps den 28. februar, hvor et 41 x 2.5 kilometer stort isbjerg knækkede af fjeldets sydvestkant. Det førte til yderligere opløsning af 405 kvadratkilometer.
Se video fra en overflyvning i lav højde her.
Tre dage gamle billeder viser, at resten af Wilkins-isfjeldet nu kun holdes på plads af en seks kilometer smal tange af intakt is – en tynd tråd i forhold til den enorme ismasse. Forskerne, der har foretaget observationerne, forventer dog ikke yderligere opbrud nu, hvor sommersmeltesæsonen er ved at være ovre. Til gengæld forventes disintegrationen at fortsætte næste januar.

Se billedet i høj opløsning
Klik videre til hele pressemeddelelsen.
Den Antarktiske Halvø, hvor The Wilkins Ice Shelf befinder sig, er den region på Jorden, som har oplevet de største temperaturstigninger i gennem de seneste 50 år (0,5 grader pr. 10 år).
Betyder det havniveau-stigninger?
Islaget, som nu er ved at blive opløst, bidrager ikke som sådan til havvands-stigninger, da det i forvejen flød på vandet, men alligevel vækker istabet bekymring blandt Antarktis-eksperter. Rundt om store dele af Antarktis er det landfaste islag omgivet af flydende semi-permanente islag som Wilkins isfjeldet (ice shelfs), og de har en vigtig funktion, idet de virker som stopklodser for gletchere, der munder ud i havet. Forsvinder de flydende ismasser omkring kontinentet, kan det fremskynde en uoverskuelig udflydning af landfast is i Sydhavet.
Af samme grund påpeger mange af de forskere, som beskæftiger sig med is-observationer, at man ikke kan udelukkende risikoen for meget markante havniveau-stigninger i en relativ nær fremtid. De taler om stigninger på 1-7 meter. Se for eksempel denne artikel i JP eller mere omfattende her i Washington Post.
PS: Eric Rignot, en af verdens førende Antarktis-is-eksperter, deltog sidste år i en spørgsmål-svar session i Washington Post. Den er god at få forstand af.
Beslægtet indhold:
Post a Comment